Mandag morgen holder to af firmaets varevogne side om side foran lageret. Den ene fik folie i marts, den anden i september, og begge bærer det samme logo i det samme blå. Alligevel ser enhver, der går forbi, at blåt ikke er blåt. Den ene vogn trækker mod lilla, den anden mod grøn, og navnet sidder lavere på den nyeste bil, fordi karrosseriet er et andet. Hver bil for sig er pænt lavet, men sammen fortæller de, at ingen har styr på helheden.
Folie på én bil handler om design og montage. Når ti, tyve eller fyrre biler skal have samme udtryk, kommer der tre opgaver oveni: farverne skal styres med tal, produktionen skal planlægges så bilerne ikke står stille samtidig, og der skal ligge en plan for den dag en dør bliver ridset. Det er grunden til, at bilindpakning af en hel bilpark begynder med skabeloner og ikke med skitser. Kellmanns grafikere arbejder med opdaterede mål på alle biltyper, så logoet sidder ens på en lav varevogn og en høj Sprinter, selv om siderne på de to biler har vidt forskellige proportioner.
Farveforskel er ikke en smagssag. Den kan måles, og fagudtrykket er ΔE (delta E): et tal for afstanden mellem to farver, aflæst med et spektrofotometer. Ifølge Konica Minolta, der producerer farvemåleudstyr, er en forskel under 1 usynlig for øjet. Mellem 1 og 2 skal du helt tæt på for at se den. Ved 3 eller derover er den tydelig for alle. For en bilpark er det sidste tal det farlige, fordi firmabiler netop holder side om side på parkeringspladser og byggepladser, hvor øjet sammenligner direkte og ubarmhjertigt.
Derfor hører et tal hjemme i aftalen med skiltemageren. En amerikansk vejledning i flådebranding anbefaler højst ΔE 2 mellem det printede panel og en godkendt masterprøve af hver brandfarve. Forskellen opstår sjældent i designfilen. Den opstår i printerens kalibrering, i blækket og i folien, som produceres i partier, der ikke er helt ens. Den sikreste vej er at printe alle paneler til første bølge i én kørsel på folie fra samme parti, gemme en fysisk masterprøve og angive en Pantone-reference for hver farve, så næste ordre har noget konkret at ramme.
Det virker oplagt at printe ekstra sæt på én gang og lægge dem på hylden til de biler, der kommer ind med leasingaftalerne i løbet af de næste år. Det går ikke. 3M’s produktblad for printfolien IJ180 angiver en forventet levetid på 10 år for uprintet folie på en lodret flade. Før montering er holdbarheden derimod kort: højst 3 år fra produktionsdatoen og kun 1 år fra den dag folien er printet. Et lager af færdigprintede sæt er altså et lager med udløbsdato, og limen bliver ikke bedre af at vente.
Planen bør i stedet bygges op omkring bilernes egen rytme: nye biler fra leasingselskabet, serviceeftersyn og stille perioder i kalenderen. Et amerikansk flådeværksted har offentliggjort sine monteringstider, og de giver et realistisk billede af, hvor længe hver bil er væk fra vejen:
| Biltype | Monteringstid pr. bil | Hvad det betyder for planen |
|---|---|---|
| Varevogn | 1-2 dage | Bilen skal undværes en eller to arbejdsdage |
| Høj Sprinter | 1,5-2 dage | Bilen er væk mindst halvanden arbejdsdag |
| Lastbil med kasse | 2-3 dage | Kræver erstatningsbil eller omlagte ruter |
| Flåde på 10 biler | 15-20 dage samlet | Bilerne tages ind i hold, aldrig alle på én gang |
| Flåde på 25+ biler | Rullende program, 2-4 biler om ugen | Kører over flere måneder, og farvestyringen skal holde hele vejen |
Den sidste linje er grunden til, at farvetallet fra forrige afsnit betyder så meget. En flåde på 30 biler med 3 biler om ugen tager 10 uger at komme igennem, og bliver folien printet i flere omgange undervejs, er masterprøven det eneste, der binder de første og de sidste biler sammen. Kører virksomheden samtidig kampagner som busreklamer, gælder samme logik i større skala: en bus er en langt større flade, og står kampagnen i samme farver som varevognene, ser kunderne begge dele i det samme gadebillede.
I praksis er det her, risikoen ligger: sjældent på den første bil, oftere på den bil, der kommer ind måneder efter de andre.
Før eller siden bakker en af bilerne ind i en pæl. Heldigvis består folien af paneler, og en skadet dør printes og monteres som regel for sig, uden at resten af bilen røres. Det kræver to ting. Skiltemageren skal have den originale printfil liggende, og det nye panel skal farvekorrigeres mod den folie, der sidder på bilen nu, ikke mod den oprindelige fil. Spørg derfor allerede ved første ordre, hvor længe filerne arkiveres, og hvem der ejer dem.
Alderen gør forskellen. En reparation er lettest, mens folien er under 6-12 måneder gammel, fordi farverne endnu ikke har nået at ændre sig. Derefter arbejder solen. Rød, gul, orange, fluorescerende og mørke farver falmer mest, og selv folie fra samme materiale og samme parti ser anderledes ud, når den ene del har siddet tre somre i sollys og den anden kommer direkte fra printeren. Har din brandfarve en af de nuancer, så lad det påvirke designet: placér den, hvor et panelskift er nemt, og overvej om farven skal bære hele flanken eller kun logoet.
Hele opgaven passer på en halv side, som du og skiltemageren skriver under på, før den første bil kører ind:
Med de fire ting på plads holder de to varevogne foran lageret mandag morgen igen samme blå. Forbipasserende ser ét firma i stedet for to indkøb, og det er hele pointen med at give bilerne samme udtryk.
Vi er en af landets ældste skilte virksomheder med over 50 års erfaring. Det giver dig sikkerhed for erfaring og høj professionalisme. Kontakt os her eller ring på 3810 7600 – og få et godt tilbud allerede i dag.