Vil du gerne beskytte lakken på din bil, er bilfoliering et oplagt valg, og så kan det samtidig give bilen et unikt udseende. Men hvis du ønsker at bevare foliens kvalitet og levetid, bør du være opmærksom på, at korrekt vedligeholdelse er afgørende. En god plejerutine forhindrer misfarvning, slitage og skader, så din bil forbliver flot i mange år fremadrettet. I dagens indlæg gør vi dig klogere på, hvordan du bedst passer på din folierede bil.
Regelmæssig vask af bilen er en af vigtigste faktorer i at holde folien på din bil ren, men også fri for eventuelle skadelige partikler. Har du en folieret bil, bør den mindst vaskes én gang i ugen for at fjerne ophobet snavs, der kan beskadige overfladen.
Den mest skånsomme metode er håndvask med en pH-neutral shampoo uden voks eller slibemidler. Du bør altid starte med at skylle bilen grundigt for at fjerne løst skidt og småpartikler, der kan ridse folien. Brug en mikrofiberhandske eller en blød svamp, da grove børster kan skade overfladen.
Du kan også benytte dig af vaskehaller, men børsteløse varianter er at foretrække, da de minimerer slid. Traditionelle børstevaske kan over tid løsne folien eller efterlade mærker. Det anbefales også at undgå vask i direkte sollys eller på en varm overflade, da det kan påvirke strukturen i folien negativt.
Nogle typer snavs kræver ekstra opmærksomhed. Fugleklatter, insekter og tjære bør fjernes hurtigt for at undgå, at de ætser overfladen. Hvis en plet har siddet i længere tid, kan du forsøge at blødgøre den med en mikrofiberklud vædet i varmt vand i et par minutter.
Brug altid specialiserede produkter til fjernelse af tjære og olie. Påfør tjærefjerner på en klud frem for direkte på bilen for at skåne folien. Hvis du prøver et nyt rengøringsmiddel, bør du altid teste det på et diskret område for at sikre, at det ikke påvirker folien negativt.
Stærke kemikalier, opløsningsmidler eller skuremidler bør undgås, da de kan beskadige folien permanent og efterlade misfarvede områder.
En foliecoating med UV-beskyttelse kan forlænge foliens levetid og gøre rengøringen lettere. Den reducerer risikoen for misfarvning og vejrpåvirkning, hvilket er særligt vigtigt for biler, der ofte står ude.
Du bør påføre coating hver 3.-6 måned for at få optimal beskyttelse. Derudover kræver mat folie en speciel coating, da almindelige produkter kan give en uønsket glans. Paint Protection Film (PPF) har en længere holdbarhed, men kan også have gavn af en beskyttende coating for at bevare sin gennemsigtighed og beskyttende egenskaber.
Brug af højtryksrenser
Når det kommer til folie på bil, så kan en højtryksrens være en effektiv måde at rengøre bilen på, men det skal gøres med forsigtighed. Vandtrykket bør ikke overstige 2.000 PSI (140 bar), da for højt tryk kan løsne folien, især ved kanterne.
Dysen bør holdes mindst 30 cm fra bilen, og strålen skal have en bred vinkel for at fordele trykket jævnt. Du bør undgå at sprøjte direkte på foliens samlinger, da dette vil kunne få den til at løsne sig over tid.
Langvarig eksponering for sollys kan føre til falmning og misfarvning af folien. Lysere farver som rød og gul er særligt udsatte for UV-stråler, og kan falme hurtigere end mørkere nuancer.
Hvis det er muligt, bør bilen parkeres i skyggen eller overdækkede områder. En UV-beskyttende coating kan reducere solens skadelige effekt og bevare foliens oprindelige farve længere.
Forurenende partikler fra luften kan også skade folien, især i byområder med høj luftforurening. Her kan regelmæssig vask hjælpe med at fjerne disse og sikre, at overfladen bevares i god stand.
Foliens levetid afhænger af kvaliteten og vedligeholdelsen. Standardfolie holder typisk omkring 3-5 år, mens specialfolier kan have en kortere eller længere levetid. Paint Protection Film (PPF), der beskytter mod ridser og stenslag, kan holde i helt op til 10 år.
Selvom folien over tid helt naturligt vil slides, kan korrekt vedligeholdelse forlænge dens levetid betydeligt. Regelmæssig vask, beskyttelse mod sollys og anvendelse af foliecoating sikrer, at den holder sig flot i længere – og det sparer samtidig dig for penge.
Når folien begynder at falme, revne eller løsne sig, er det tid til en udskiftning.
Hvis folien skal fjernes, kan det i nogle tilfælde gøres selv, men det kræver tålmodighed og de rette teknikker. Opvarmning med en varmepistol eller damp blødgør limen, så folien lettere kan trækkes af i én jævn bevægelse.
Hvis folien ikke slipper let, kan en dampmaskine være en effektiv løsning. Gamle eller dårligt monterede folier kan efterlade limrester eller i sjældne tilfælde beskadige lakken, hvis de ikke fjernes korrekt. Eventuelle limrester fjernes bedst med isopropylalkohol eller en specialrens.
Ved større områder eller ældre folie kan professionel afmontering være en fordel for at undgå eventuelle skader på lakken.
For at opnå det bedste resultat bør du altid bruge kvalitetsprodukter og følge anbefalingerne for skånsom pleje.
Mangler du rådgivning og hjælp omkring bilfoliering, vedligeholdelse eller afmontering, så tag endelig kontakt til os på 38 10 76 00 eller hvidovre@kellmann.dk.

Vi er en af landets ældste skilte virksomheder med over 50 års erfaring. Det giver dig sikkerhed for erfaring og høj professionalisme. Kontakt os her eller ring på 3810 7600 – og få et godt tilbud allerede i dag.